Sådan skriver du din CV Profiltekst

Skrevet d.
Jobsøgning

Victor Brøgger

CTO & Co-founder

Land drømmejobbet med en målrettet CV profiltekst

Hos Candeno anbefaler vi, at du begynder dit CV med en CV profiltekst. Profilen viser kort og præcist, hvad du kan og vil, og giver dermed arbejdsgiveren et hurtigt overblik over dine erfaringer og hvordan du matcher lige præcis det job, du søger.

Skab opmærksomhed

Det er ikke alle modtagere, der læser profilafsnittet, men det er stadig en væsentlig del af CV’et. De, der læser det, er på udkig efter et hurtigt indtryk af dig. Nogle læser den, fordi de prioriterer at læse CV frem for ansøgning. Det er derfor også her, du kan skille dig ud og skrive om dine mål eller visioner, idet profilafsnittet fletter fortid, nutid og fremtid sammen.

Målret profilen

Du skal se CV profilteksten som en dynamisk tekst, der ændrer sig i forhold til dine kompetencer og hvad virksomheden søger. Derfor er det også vigtigt, at du skriver en ny profiltekst for hvert målrettede CV, du sender ud. Jeg vil prøve at påpege de mest essentielle ting, for at du kan lave den perfekte profiltekst til dit CV

Din CV profiltekst målretter dit CV og derfor skal du også tænke over, hvem du skriver til og hvordan du skriver. Dette er det eneste tidspunkt i dit CV, hvor du kan være fremadrettet. Du kan selv vælge, hvad dit fokus skal være i CV profilteksten, men det er muligt både at inkludere uddannelse, faglige erfaringer og personlige egenskaber. Vi anbefaler, at din profil er fem-syv linjer. Hvis du har lyst, kan du fremhæve nogle få nøgleord med fed. Du kan også opstille det i punktform.

CV profiltekst

Sådan laver du din CV profiltekst

Nedenstående finder du et eksempel på en profiltekst med udgangspunkt i finans- og forsikringbranchen.

Med 10 års erfaring indenfor den finansielle sektor, herunder både erhvervsrådgiver og privatrådgiver, kan jeg skabe gode resultater i rollen som kunderådgiver. Jeg bidrager med et stort drive og en udadvendthed, som skaber tillid ved kunder og blandt kollegaer. Med afsæt i dette plejer jeg relationer og vækster jeg min kundeportefølje, vis loyalitet overfor banken ligeledes styrkes. Dernæst tilføjer jeg ansvarlighed og teamwork til afdelingen, jeg arbejder i. Det er min overbevisning, at vi skal arbejde seriøst og målrettet, samt have det godt og trives på arbejdspladsen. Af denne grund vægter jeg også det sociale sammenhold højt. Jeg elsker at servicere både kunder og samarbejdspartnere.

Ovenstående indhold kan du se meget mere af inde på platformen. Her har vi eksempler på samtlige brancher, så søger du inspiration, kan du altid læse mere. Ønsker du at læse om flere tips og råd til dit CV – så kan du læse dette indlæg. Her finder du gode råd til at skrive det gode CV!