Er du Candenos kommende Key Account Manager?

Vil du være en del af en pulserende og fremstormende virksomhed, hvor kun dine ambitioner sætter grænser for din udvikling? Hos Candeno søger vi lige præcis dig som næste Key Account Manager. Vores team består af unge, men alligevel erfarne, ildsjæle, hvilket du vil blive en del af i rollen som Key Account Manager. Vi er overbeviste om, at vi endnu ikke har realiseret vores fulde potentiale endnu. Derfor søger vi en fuldtids Key Account Manager, der kan bidrage til Candenos fortsatte vækst – og arbejde 37 timer om ugen, og mere til om nødvendigt. Så længe du lover at brænde for det blå- og hvide Candeno logo, så lover vi, at der ikke går længe før, at du bløder blåt og hvidt.

Om stillingen

Sammen ønsker vi at skabe Danmarks førende karriereplatform hvorigennem vi gør jobsøgning sjovere, nemmere og mere effektivt. Vi har på nuværende tidspunkt en bred og spændende kundeportefølje, dog skal du bidrage til, at denne udvides og gøres endnu mere spændende.

Helt konkret kommer du som Candenos kommende Key Account Manager til at beskæftige dig med følgende arbejdsopgaver:

  • Udformning og afholdelse af Webinarer for Candeno
  • Værdiskabende relationsopbyggelse med superbrugere og jobkonsulenter
  • Fysiske oplæg hos kunder
  • Fastholdelse og tiltrækning af nuværende og nye kunder
  • Chatarbejde såfremt der er behov for det
  • Afholdelse af salgsmøder og kundebesøg
  • Opfølgning på salgsaktiviteter

Du kommer altså til at arbejde med en bred vifte af opgaver, hvilket kræver nogle personlige og faglige kompetencer for at lykkes med disse arbejdsopgaver. Dog har vi alle sammen læst jobopslag, hvor kandidaterne forventes at kunne alt – og lidt mere til. Det forventer vi ikke. Men først og fremmest er det vigtigt, at du som kandidat er bevidst om, at du er Candenos ansigt udadtil. Derfor ønsker vi en Key Account Manager, der er fagligt stolt, og som kan spejle sig i vores værdier og vision om at gøre jobsøgning mere tilgængeligt og overkommeligt for den ganske danske befolkning. En grundlæggende erfaring med salg og relationer er et must, dog er mængden af års erfaring ikke den afgørende erfaring.

Vi vil dog gerne finde en, der:

  • Har erfaring med salg og/eller implementering af softwareprojekter
  • Har erfaring med CRM-systemer (gerne Hubspot)
  • Er en engageret medarbejder, der er interesseret i at arbejde i et ungt, innovativt og arbejdsomt team
  • Elsker at møde kunder og ikke er bleg for at præsentere for større forsamlinger
  • Er nysgerrig, ihærdig og ikke bange for at tage initiativ
  • Har en grundlæggende forretningsforståelse, som tænker kommercielt med fokus værdiskabende salg
  • Agil hvis en kunde vil have et hurtigt møde

 

Vi forlanger det hele og lidt mere til, men hvad kan vi I virkeligheden tilbyde?

For få år siden plantedes frøene til Candeno, der i dag har Danmarks mest moderne karriereværktøj til jobsøgende samt beskæftigelsesindsatsen. Disse frø spirede altså med stor hastighed, hvilket blandt andet har rod i et enormt engagement samt ærgerrighed og ihærdighed blandt vores medarbejdere.

  • Vi stiller firmabil til rådighed
  • Der kan forekomme rejseaktivitet, hvor overnatning bliver nødvendigt

Vi ligger geografisk ret genialt, hvis vi selv skal sige det. Lige i orkanens øje – i smørhullet – mellem shawarma, bragende højt Joe & The Juice musik, pulsen fra Magasin og alverdens jordbærtærter fra Lagkagehuset på Vestergade 5 i Aarhus. Der summer af liv og engagement på vores pulserende adresse, hvor der bliver givet high-fives, når vi sikrer en ny kunde og bandet og pralet højt, når vi henholdsvis taber og vinder i bordtennis på matriklen. Åbn døren til vores kontor og en verden fyldt med ansvar og udviklingsmuligheder.

Kan du sparke døren ind og gøre en forskel hos os?

Så send os din motiverede ansøgning og CV til mads@candeno.com – vi indkalder til samtaler løbende.

Obs: Vi ser meget gerne, at du kommer med dit bud på musik vi skal høre på kontoret!