Hvad er et CV?

Skrevet af: Camilla Kejser

Skrevet d.
Blog
CV

Virker det uoverskueligt?

Virker det uoverskueligt? Hos Candeno kan du få sparring 7 dage om ugen på vores livechat. Vi hjælper dig med at lande dit næste job.

Hvad er et CV?

Måske er du i tvivl om, hvad et CV er, samt hvad et CV skal indeholde af informationer om dig. Lige præcis dét er vi eksperter i, og det vil vi fortælle dig en masse om i dette blogindlæg.

Et CV er reelt set en oversigt over dine kompetencer samt de erfaringer, du har gjort dig gennem dit tidligere arbejde og på dine uddannelser. Dit CV giver arbejdsgiveren et fuldt overblik over dig som person, og hvorvidt du passer til den stilling, de søger en medarbejder til.

Et CV bør som minimum indeholde:

  •   Et vellignende billede i god kvalitet
  •   Kontaktoplysninger
  •   En profiltekst
  •   Erhvervserfaring
  •   Uddannelse

Andre sektioner, der kan tilføjes hvis relevant:

  •   Et afsnit med kompetencer – personlige såvel som faglige
  •   Sprog
  •   IT-kompetencer
  •   Eventuelt frivilligt arbejde
  •   Eventuelle praktikophold

1. Billede og kontaktoplysninger

Det er først og fremmest vigtigt, at du – hvis du ikke allerede har et – får taget et vellignende og professionelt billede til dit CV, da dette er dit førstehåndsindtryk. Arbejdsgiveren vil formentlig kigge på dit billede som det allerførste i dit CV. Hertil skal der et sted på CV’et være en sektion med kontaktoplysninger, så arbejdsgiveren nemt kan komme i kontakt med dig.

Her skal der stå følgende kontaktoplysninger:

  •   Dit fulde navn
  •   Adresse
  •   Alder / fødselsdagsdato
  •   Telefonnummer
  •   E-mail
  •   Eventuelt et link til din LinkedIn profil, hvis det er noget, du gør brug af

2. Profilteksten

Profilteksten bør være det første afsnit i dit CV. Profilteksten skal gerne rettes til, så den er målrettet til de forskellige stillinger, du søger. Det er derfor ikke optimalt at sende dit CV afsted med en standard profiltekst, da det skal være en tekst som målretter sig arbejdsgiveren. Profilteksten er et kort afsnit på 5-10 linjer, hvori du beskriver, hvorfor du er et godt match for virksomheden – det kan både være personligt og fagligt. Tag et kig på stillingsopslaget – hvorfor søger du stillingen? Hvor ser du et match mellem dig og virksomheden? Eventuelt lav noget research på deres hjemmeside.

3. Erfaring og uddannelse

Du SKAL have både erfaring og uddannelse på dit CV. Hvorvidt erfaring eller uddannelse skal være det første på dit CV, afhænger meget af, hvor du er i dit liv i forhold til uddannelse og job. Tænk over hvad er mest relevant for dig – har du måske ikke så meget erhvervserfaring at prale af, er det måske bedre at fremvise, at du lige er blevet færdiguddannet. Ligeledes hvis det er noget tid siden du har gået på uddannelse, men dit CV bugner af erhvervserfaring, ville det være en idé at lade erhvervserfaringen være det første på dit CV.

4. Andre relevante sektioner

Tænk over, om der er andre ting du bruger din tid på, som kunne være relevant for arbejdsgiveren at vide noget om. Er du f.eks. frivillig i en organisation, kan dette være et godt bud på en ekstra sektion.

Du kan eventuelt vælge at beskrive dine kompetencer med enkelte ord ude i siden af dit CV både fagligt og personligt. Det skal dog helst fremgå i siden, da det ikke bør være en decideret sektion i dit CV, men blot noget ekstra information som arbejdsgiveren kan vælge at læse yderligere. Tilmed kan disse kompetencer ændres afhængigt af stillingen du søger til ud fra, hvad de søger i deres stillingsopslag.

Søger du en stilling, hvor IT-kompetencer er en del af beskrivelsen eller søger du en international stilling, vil det være relevant at nævne hvilke sprog du behersker eller hvilke IT-systemer du er særligt skarp i.

Det kan også være, at du har været i flere praktikophold, som er særligt relevante, da du måske – trods du ikke har nogen reel erhvervserfaring – alligevel kan fremvise noget erfaring gennem dit/dine praktikophold.

Vi håber du kan bruge vores råd. Har du nogle spørgsmål til dit CV, kan du kontakte os via vores live-chat 09.00-17.00 alle hverdage.