Er du Jobidos næste Fullstack Developer?

if (lookingForAwesomeJob === true) { applyForJob(jobApplication) } else { haveANiceDay () }


Om stillingen 🧐

Er DevOps, PHP, Laravel, Jquery, SaSS (CSS) og React ikke en by i Rusland for dig? Består dit ordforråd primært af back- og frontend sprog? Så kan du blive Jobidos næste fullstack developer. Jobido er et nyopstartet B2C brand, der fokuserer på at give jobsøgende den bedst mulige rejse fra ledig til drømmejobbet. Vi har samlet alt inden for jobsøgning på én platform. CV- og ansøgningsbuilder, jobsmodul, jobdatabase, feedback på dit materiale og meget, meget mere. Din daglige gang kommer til at foregå blandt det seks mand store udviklingsteam, og helt specifikt vil du komme til at arbejde med implementering af diverse freemium modeller, billing via Stripe samt en række af ad-hoc driftsopgaver ⚙️

Som en del af Jobidos forestående launch, vil du komme til at beskæftige dig med følgende arbejdsopgaver:

Implementering af diverse freemium models

Billing via Stripe

Ad-hoc driftsopgaver

Løbende brainstorming

Udvikling af Jobidos webbaserede software

Derudover ser vi desuden gerne, at du har erfaring med følgende:

Softwarearkitektur

PHP, MySQL

DevOps (ikke et krav, men en fordel)

Laravel

HTML, CSS og Javascript

React, Vue eller andet lignende frontend framework

At du har kendskab til nedenstående, vil ligeledes være en fordel:

Continuous Integration (eller anden kvalitetssikringsmodel)

Agil/Kanban eller lignende

Azure, AWS eller andre cloudplatforme

Redux

Typescript

Vi forventer måske en del, men vi giver også meget igen! 👇

Vi brænder virkelig for vores sag, hvilket afspejler sig i den daglige gang på kontoret. Det sociale aspekt fylder en hel del i vores virksomhed. Vi anser alle os selv for fodsoldater, og i den kontekst er der ingen, der er over virksomheden. Derfor føler vi også, at vi har de bedst mulige rammer for at skabe den bedste præstationsevne blandt vores medarbejdere - både professionelt såvel som socialt. Med i pakken får du også en plads på et kontor blot en spytklat væk fra lækre frokostmuligheder som Juice Stop og Il Mercatino, og er du til Christianshavnerkage, så får du tilmed Lagkagehuset som din nabo. Med en placering i hjertet af Aarhus, på Vestergade 5, får du hele Aarhus for dine fødder og en arbejdsplads, hvor der er mulighed for at koble af til et slag bordtennis i et agilt og idérigt miljø 🍰 Løn- og ansættelse 💰 Stillingen er en fuldtidsstilling, hvortil der vil blive afholdt samtaler løbende. Vi sørger for gode muligheder for intern udvikling samt en lønpakke, der svarer til dine kvalifikationer. Ydermere afholder Jobido en del sociale medarbejderarrangementer, mens du ligeledes får sundhedsforsikring som en del af din kontrakt.

Ansøgning 📩

Du bedes sende din ansøgning, dit CV samt meget gerne sende link til github, gitlab eller lignende til CTO Victor Brøgger på email vb@candeno.com. Skulle du have spørgsmål til stillingen, kan Victor ligeledes kontaktes på førnævnte mail samt telefon +45 26 79 00 44.