Sådan angiver du referencer på dit CV

Skrevet d.
Blog
CV

Amalie Brix

Skribent

Hvordan sikrer din potentielt kommende arbejdsgiver, at de jobs du postulerer, du har haft, og de arbejdsopgaver du angiveligt har udført, ikke blot er garniture på dit CV for at fange din kommende arbejdsgivers interesse i et tæt jobsøgningsræs? 🏁

Indholdsfortegnelse:

  1. Reference(r) defineret❓
  2. Referencer: Hvor og hvornår? 🤷‍♂️
  3. Hvad hvis jeg er nyuddannet? 👨‍🎓
  4. Hjælp til job- og referencekapløbet 📝

Du er i gang med at udforme din ansøgning og dit CV. I udarbejdelsen af dit CV oplister du alle dine kompetencer samt erhvervserfaring, dog er det med, som så meget andet i livet, en fordel at have belæg for sine postulater. Her kommer referencer ind i billedet.

Du har måske i forbindelse med tidligere jobsøgninger vedhæftet skriftlige anbefalinger fra dine førhenværende arbejdsgivere i dine ansøgninger, men i en fortsat foranderlig digital verden, kan det være svært at udfritte selvsamme om en A4 sides (forhåbentlig) ros.

Dertil er der en tænkeligt, at den virksomhed, du har ansøgt hos, har modtaget en stor bunke ansøgninger, hvilket betyder, at der er ganske kort tid til at granske hver enkelt.

En undersøgelse, udført af rekrutteringsvirksomheden Moment Professionals viser, at referencer fylder omkring 10-15 procent af den samlede vurdering af en potentiel kandidat. Og er du med helt fremme i feltet i udvælgelseskapløbet, kan netop dit (fra)valg være afgørende for, om du skubbes over målstregen, eller om din nærmeste kandidat til sidst står øverst på jobpodiet 🏆

Virker det uoverskueligt?

Virker det uoverskueligt? Hos Candeno kan du få sparring 7 dage om ugen på vores livechat. Vi hjælper dig med at lande dit næste job.

Reference(r) defineret

’(henvisning til) litteratur eller anden kilde, der ligger til grund for en påstand, en tekst el. lign., eller som kan give yderligere oplysninger’

Så enkelt, men samtidig informativt, beskriver Den Danske Ordborg ’reference’. Og netop den definition kan overføres til reference i henhold til et ansøgningsøjemed. Det handler nemlig lige akkurat om, at det du påstår, du kan, mangler evidens. Og dermed kan din(e) pågældende reference(r) agere evidens i din ansøgning og dermed be- eller afkræfte dine postulater.

En reference er altså en person, som både har lyst til og kan udtale sig om dig i en arbejdsmæssig kontekst, både personligt og fagligt over for en potentielt kommende arbejdsgiver. Dette kan være i form af en tidligere kollega, arbejdsrelation, kunde, samarbejdspartner, chef eller noget helt sjette såfremt, det er arbejdsmæssigt relevant for din kommende arbejdsgiver.

Referencer: Hvor og hvornår?

Først og fremmest er det en god idé at kontakte de mennesker, du påtænker at angive som referencer. Dermed kan du forberede dine referencer på, at de potentielt vil blive kontaktet af en potentielt kommende arbejdsgiver og derved forberede dine referencer på, hvilken profil du gerne vil have, at de formidler.

Du kan med fordel forhøre konkrete referencer om, hvad de påtænker at formidle videre ved en eventuel samtale. Såfremt du ikke ønsker at kontakte dine referencer, kan du lave et punkt på dit CV, hvor du skriver, at du kan oplyse referencer, såfremt de ønsker det. En arbejdsgiver kontakter ikke alle ansøgeres referencer, da det er en omstændig proces ved mange ansøgere. Dermed er det typisk efter første udskillelsesforløb, at referencer trækkes på. Dermed kan du nøjes med at varsle dine referencer om en mulig opringning, når du ved, at det med stor sandsynlighed bliver aktuelt for arbejdsgiveren at benytte sig af dem.

Vælger du at benytte dig af det format, kan du opstille det som følger på dit CV: 

Referencer på dit CV - Eksempel 2

Hvis du ønsker at oplyse dine referencer allerede i rekrutteringskapløbets begyndelse, kan du blot angive det på samme måde, men i stedet notere de, som du kan kontakte efterfulgt af telefonnummer samt eventuel relation til dig. Det kan se ud som følger:

Referencer på dit CV - Eksempel 1

Punktet med referencer kan du med fordel placere på dit CV. Hvorvidt du placerer den i CV’ets top, midte eller bund er individuelt og afhængig af, hvor vigtigt du finder dette punkt for din profil. Hvis du ser referencer som et punkt, der kan fremme din plads i feltet, så kan du med fordel placere det i CV’ets top placeret efter din CV profiltekst.

Hvad hvis jeg er nyuddannet?

Som nyuddannet eller kandidat uden meget erhvervserfaring, kan det være en udfordring at finde flere relevante referencer, som man kan præsentere 🎓 Befinder du dig i den position, kan du med bruge din vejleder fra studiet som reference eller en reference fra et studierelevant job, et frivilligt arbejde eller en relevant reference fra et potentielt praktikforløb.

Hjælp til job- og referencekapløbet

Referencer er blot ét af mange punkter på et fyldestgørende CV. Du kan læse meget mere om, hvordan du udformer et skudsikkert CV lige her. Candeno er desuden Danmarks førende online platform til udarbejdelse af CV, ansøgninger og LinkedIn, og vi agerer online sparringspartner i forbindelse med din jobsøgning – også med henblik på referencer.

Vores livechat har åbent fra 09.00-20.00 alle hverdage og 10.00-18.00 i weekenden, hvor vi sidder klar til at besvare spørgsmål og give målrettet feedback omkring dit brug af referencer, såfremt du har udfordringer med at få dem inkorporeret på en relevant måde. Vi tilbyder i den kontekst også feedback på selvsamme. Vi ses på candeno.com

Kilder:

Djøfbladet