CV » Sådan skriver du et kronologisk CV

Sådan skriver du et kronologisk CV

Skrevet af: Amalie Brix

Skrevet d.
CV

Virker det uoverskueligt?

Virker det uoverskueligt? Hos Candeno kan du få sparring 7 dage om ugen på vores livechat. Vi hjælper dig med at lande dit næste job.

Indholdsfortegnelse:

  1. Hvad indeholder et kronologisk CV? 🤷‍♂️
  2. Hvad betyder kronologisk opbygning? ✔️
  3. Hvorfor skal du lave et kronologisk CV? ⭐
  4. Hvordan opbygger du et kronologisk CV? ❗

Vi ved alle, hvor vigtigt et godt førstehåndsindtryk er. Det første indtryk af en person har nemlig stor betydning for, hvordan vi efterfølgende opfatter og forholder os til denne person.

I nogle situationer er det mere vigtigt end andre at give det gode førstehåndsindtryk – dette netop som jobsøgende.

Den bedste måde, hvorpå du kan give et godt førstehåndsindtryk som jobsøgende, er gennem dit CV. Det er derfor af stor betydning, at dit CV er overskueligt og afspejler den bedste side af dig selv.

Det findes flere forskellige måder at opbygge dit CV på, men en af de mest brugte metoder er et kronologisk CV.

Virker det uoverskueligt?

Opstil nemt et professionelt CV med Candenos CV-builder. Kontakt os på vores live-chat, hvis du har spørgsmål!

Hvad indeholder et kronologisk CV?

Der findes ikke en korrekt løsning, når det kommer til det gode kronologiske CV og hvad det skal indeholde. Et CV er netop personligt, og det er forskelligt, hvad den enkelte arbejdsgiver lægger vægt på.

På trods af dette er der nogle generelle retningslinjer for et kronologisk CV, som du kan følge.

Et kronologisk CV skal indeholde dine mest relevante erfaringer inden for erhverv såvel som uddannelse. Derudover skal du have dine personlige oplysninger med samt et resume, der beskriver, hvorfor du er interesseret i jobbet, hvordan du kan bidrage til stillingen, og hvorfor den passer til dig.

I det kronologiske CV skal du også skrive mere privat om dig selv. Her kan du blandt andet skrive lidt om dine interesser og hvad du laver i din fritid.

Det er en god ide at sortere lidt i, hvad du tager med. Det er for eksempel sjældent relevant at fortælle om din tid som flaskedreng i fakta, hvis det er 20 år siden.

På samme måde er det måske heller ikke relevant at fortælle noget uddybende om din gymnasiale uddannelse, hvis du har far studere i mange år efter det og har en del erhvervserfaring.

Hvad betyder kronologisk opbygning?

“Hvorfor hedder det egentlig et kronologisk CV?”, tænker du måske. Kronologisk opbygning betyder, at hændelserne står i den rækkefølge, som de sker. Det vil sige, at handlingen foregår i en naturlig tidsmæssig rækkefølge, og dermed ikke springer i tiden.

Ved det kronologiske CV er dette også tilfældet, dog med det lille twist, at det er bygget omvendt kronologisk op.

Det vil sige, at du starter med din nyeste erfaring og slutter med din ældste inden for henholdsvis erhvervserfaring, uddannelse mv.

En omvendt kronologisk rækkefølge har den effekt, at det aktuelle og ofte mest relevant står først. Dette gør det lettere for arbejdsgiveren at læse og bedømme, hvorvidt du er egnet til stillingen eller ej.

Hvorfor skal du lave et kronologisk CV?

Der kan være flere grunde til, at du bør vælge et kronologisk CV som din skabelon for dit CV. Som nævnt er det den type CV, som oftest bliver brugt, og derfor er det også den type, som de fleste arbejdsgivere er mest bekendt og fortrolig med.

Når du sender et kronologisk CV afsted, modtager arbejdsgiveren derfor en velkendt struktur, hvilket giver dem et hurtigere overblik og gør det lettere for dem at læse. Du skal derfor vælge det kronologiske CV, hvis du ønsker at være på sikker grund.

Det giver også god mening at vælge at lave et kronologisk CV, hvis du har meget relevant erfaring i forhold til den branche, du søger job indenfor.

CV’et kan komme til at se meget tomt ud, hvis du vælger det kronologiske CV uden særlig meget erfaring. Har du ikke meget erfaring, kan det derfor være en fordel for dig at vælge en anden type CV som for eksempel et kompetence-CV. 

Det kronologiske CV er derfor for dig, der har en del relevant erfaring at kunne skrive op, og dig der gerne vil have et overskueligt og sikkert CV.

Virker det uoverskueligt?

Opstil nemt et professionelt CV med Candenos CV-builder. Kontakt os på vores live-chat, hvis du har spørgsmål!

Hvordan opbygger du et kronologisk CV?

Når du skal opbygge dit kronologiske CV, er det vigtigt, at du vælger en god kronologisk rækkefølge. Det vil sige, at du starter med det, der er mest relevant og aktuelt, og slutter af med det, der er mindre relevant og aktuelt for den stilling, som du søger. 

Du starter med at præsentere dine personlige informationer. Her skal du inkludere følgende:

  • Navn
  • Adresse
  • Telefon
  • E-mail
  • Fødselsdato eller alder

Efter du har præsenteret disse info, skal du skrive et resume. Som tidligere nævnt, er det her, at du fortæller, hvorfor stillingen interesserer dig, og hvad du kan bidrage med. 

Dernæst nævner du din relevante erhvervserfaring. Husk at starte med din seneste. Her skal du skrive virksomhedens navn, din stilling og årstallene for din ansættelse.

Under hver stilling skal du kort skrive om dine arbejdsopgaver, ansvarsområder og resultater.

Hvis du har mange ældre og korte ansættelsesperioder, kan det være en ide at slå dem sammen under ét afsnit. Mange gange er det heller ikke nødvendigt at nævne de stillinger, der ingen relevans har for din branche.

Det er også en god ide at lave et afsnit, hvor du skriver, hvis du har haft frivilligt arbejde. Dette bliver som regel vægtet lige så højt som din lønnede erfaring.

Herefter lister du dine uddannelser op.

Undlad gerne din folkeskole, da det sjældent har relevans for arbejdsgiveren. Igen er det en god ide at skrive de vigtigste fokuspunkter under hver uddannelse.

Du kan vælge at lave et særskilt afsnit med kurser, eller du kan vælge at slå det sammen med uddannelse. 

Alt efter stilling kan det også være relevant at nævne dine tekniske erfaringer inden for bestemte programmer som photoshop mv., hvilke sprog du taler, og om du har kørekort eller ej.

Som afslutning på dit kronologiske CV, skal du skrive det private om dig selv, hvor du blandt andet nævner din familie og interesser.

Sørg desuden for, at CV’et ikke bliver for langt, og at det er så overskueligt og pænt som muligt. Har du alle disse ting med i dit CV og opbygget det efter en kronologisk rækkefølge, er du allerede godt på stillet.