
Om stillingen 🧐
Hos Candeno har vi sat os den mission, at jobsøgningsprocessen skal være så nem og overskuelig som mulig. Siden 2020 har vi ageret holdkammerat til jobsøgende landet over. Uden at lyde alt for meget som en reklame hos Jem og Fix, så har vi sparet de timelange workshops i et svedigt konferencecenter væk, og i stedet samlet alt inden for jobsøgningen på én platform. Smart nok, ikke?
På platformen finder du CV- og ansøgningsbygger, webinarer, jobdatabase, jobmodul, inspirationsunivers, vores helt nye kursusmodul – og meget, meget mere.
Din rolle bliver helt konkret at være en del af vores salgsteam samt After Sales-team. Her skal du være med til at bibeholde det gode forhold, vi har til vores nuværende samarbejdspartnere, være med til at forsøge at få nye samarbejdspartnere med i folden samt lave en hel del procesoptimering samt strategiudarbejdelse.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:
Være med til at bibeholde nuværende kunderelationer samt sikre nye
Strategiudarbejdelse
Salgsarbejde
Procesoptimering
Yderligere ad hoc-opgaver
Vi ser gerne, at du er:
Proaktiv
Selvkørende
Fleksibel
Udadvendt
Derudover har du:
Flair for IT
Erfaring med at arbejde med mennesker
Cirka 1,5 til 2 år tilbage af dit nuværende studie, der gerne skal være relevant
Gå-på-mod
Lyst til arbejde i en eksponentielt voksende virksomhed, hvor dit ansvarsområde hurtigt kan udvikle sig
Vi forventer måske en del, men vi giver også meget igen! 👇
Vi brænder virkelig for vores sag, hvilket afspejler sig i den daglige gang på kontoret. Det sociale aspekt fylder en hel del i vores virksomhed. Vi anser os alle som fodsoldater, og i den kontekst er der ingen, der er over virksomheden. Det er også af den grund, at vi føler, at vi har de bedst mulige rammer for at skabe den bedst mulige præstationsevne blandt vores medarbejdere. Med i pakken får du samtidig en plads på et kontor, hvor underholdningen kun er en spytklat væk. Sæt highscores i Space Invader på vores retro arkademaskine og nyd en tur i havet, inden du bagefter får varmen i saunaen 👾
Løn og ansættelse 💰
Vi holder løbende ansættelsessamtaler, så frygt ej. Så længe du stadigvæk kan se dette stillingsopslag på vores hjemmeside, så søger vi stadigvæk én som dig.
Ansættelsesdato: Hurtigst muligt
Løn: Efter kvalifikationer

Ansøgning 📩
Lyder det interessant, så send CV og en ansøgning afsted til Business and Product Owner, Christian Wager, på cw@candeno.com. Skulle du have spørgsmål til stillingen, kan du også sende dem til Christians mail.