Hjem » Ansøgning » Eksempler » Sådan skriver du en ansøgning som sygeplejske

Sådan skriver du en ansøgning som sygeplejerske

Skrevet af: Amalie Brix

Skrevet d.
Eksempler

Virker det uoverskueligt?

Virker det uoverskueligt? Hos Candeno kan du få sparring 7 dage om ugen på vores livechat. Vi hjælper dig med at lande dit næste job.

Ansøgning som sygeplejerske

Når du er på udkig efter et job, kan det synes besværligt at lykkes med at skrive den perfekte jobansøgning. Det handler i bund og grund om at skrive lige præcis den ansøgning, der skiller sig ud fra alle de andres, men hvordan kommer man i mål med det? 

Det første skridt er at kigge på stillingsopslaget til det job, du gerne vil søge. Research på stillingsopslaget og læg mærke til, hvilke nøgleord, der bliver brugt i opslaget. Bliver der brugt ord som samarbejde og intern sparring, så læg fokus på det i din ansøgning. 

Specificeres der i stillingsopslaget, hvad dine arbejdsområder ville indeholde, så understreg, at det er arbejdsområder, du tidligere har arbejdet med og samtidig finder interessante. 

Et andet forslag er, at du kan researche på lignende stillinger for at få en idé om, hvilke erfaringer og kompetencer, du skal have inden for brancheområdet. 

Hvor finder jeg stillinger som sygeplejerske? 

Der er flere forskellige steder, du kan finde stillinger som sygeplejerske. Det er ligeledes vigtigt, at du husker at tænke bredt i din jobsøgning. Et andet forslag er, at du informerer dit netværk om, at du er ledig, så de har mulighed for at assistere sig i jobsøgningen og kan informere dig, hvis de støder over et stillingsopslag. 

Herunder lister vi forslag til steder, du kan finde relevante stillingsopslag som sygeplejerske: 

  • FACEBOOK
  • LINKEDIN
  • JOBINDEX, JOBNET mv. 
  • VIRKSOMHEDERS EGNE HJEMMESIDER
  • BRUG DIT NETVÆRK!

Det er ligeledes vigtigt, at du husker at melde dig ind i diverse relevante Facebook-grupper, hvor de relevante arbejdsgivere kunne tænkes at lave et opslag om, at de mangler en sygeplejerske. 

En anden god idé er at lave et opslag på din personlige LinkedIn-profil, hvor du annoncerer, at du er jobsøgende. Samtidig kunne det være brugbart at følge relevante virksomheder, som du kunne have interesse i at blive ansat hos. 

Det er også vigtigt at holde dig opdateret på de forskellige jobsider, herunder Jobindex, Jobnet, Ofir og så videre. Eksempelvis kan du lave et bogmærke i din browser, hvor du samler dem og laver det til en daglig vane at tjekke efter relevante jobmuligheder. 

En vigtig pointe er også, at du skal huske at gøre brug af dit netværk. Rigtig, rigtig mange får jobs gennem deres netværk. Det kan jo eksempelvis være, at din mors venindes tandlæges kæreste ved, at det lokale sygehus er på udkig efter en sygeplejerske til lige præcis din afdeling. 

Layout på din ansøgning er vigtigt!

Det er vigtigt at tænke over, hvorvidt din ansøgning har et flot og indbydende layout. I det her tilfælde er du dog så heldig, at du kan se eksempler på vores skabeloner. Er der styr på layoutet i din jobansøgning, så giver det et indtryk af, at du er professionel og har orden i dine sager. Et godt råd er samtidig at have det samme layout på din ansøgning, som du bruger i dit CV. 

Hvad skal jeg huske i min ansøgning til en stilling som sygeplejerske? 

Inden du begynder processen med at skrive din ansøgning, så er det en god idé at overveje strukturen i din ansøgning, samt hvad din motivation er for at søge netop det specifikke job. 

Her er et par gode råd til din ansøgning som sygeplejerske: 

  • Hvorfor søger du stillingen som sygeplejerske hos XXXX? 
  • Hvad er din motivation for at søge stillingen? 
  • Hvorfor passer du til stillingen – og hvad kan du tilbyde? 

Her får du et eksempel på en ansøgning som sygeplejerske: 

Ansøgning som sygeplejske